kolonihave byg selv inspiration fra www.kolonihave.nu og kolonihavehus fra Sølund Huse

Kolonihaven har givet ny værdi i hverdagen

Mads Nielsen, 15. oktober 2020

Da Gitte og Christian flyttede fra land til by, blev kolonihaven en løsning på, hvordan de stadig kunne have følelsen af haveliv med adresse i en lejlighed på tredje sal.

Gitte og Christians kolonihavehus ligger på toppen af en stejl bakken med udsigt over Skanderborg.  Christian byder velkommen med varm kaffe i termokanden og viser kolonihavehus og terrasse frem . begge dele bygget og samlet af parret og deres tre børn.

Gitte og Christian er flyttet fra et andelslandbrug til lejlighed i byen, så kolonihaven giver jord under neglene i et passende omfang. 

De overtog kolonihaven sidste år som et kompromis på overgangen mellem livet på en andelsgård og i en lejlighed i Skanderborg by.

”Vi har savnet at få jord under neglene. Nu kan vi organisere os på en måde, hvor vi ikke er nødt til at skulle i haven, men hvor vi kan gøre det, når vi har lyst, og samtidig have tid til andre ting som yoga og guitarspil,” siger Christian.


Gitte og Christian har sammen med deres børn bygget og samlet både kolonihavehus og terrasse i træ. 

På den måde giver kolonihaven en mere afslappende måde at have en have på. Og det kan de også mærke på venners indstilling til at besøge dem.

”Det bliver mere uformelt her. Folk kigger lige forbi, og vi kan slappe af og hygge med vennerne. Det er jo det, det handler om,” siger Christian.

Der er en uformel stemning i kolonihaven, som Gitte og Christian både mærker på sig selv og vennernes besøg. 

En af de forskellige hyggekroge rundt omkring i parrets kolonihave. 

Ro i naturen

Gitte kommer fra morgenyoga og har croissanter med. Kolonihaven er også et fristed for hende, og hun slapper helt af, når hun er der.

Hun nyder at komme tættere på naturen og dyrke tilbehøret til aftensmaden:

”Jeg går og ser på grøntsagerne, opdager nye ting, dufte og smage. Kigger på frugttræerne og bærbuskene, som er plantet til børnebørnene,” siger hun.

Gitte og Christians kolonihavehus ligger højt placeret med udsigt over Skanderborg. 

”Vi har jo før været vænnet til bare at kunne gå ud og tage, hvad vi skulle bruge i bedene. Derfor har vi sådan savnet at få hænderne i jorden igen. Det har givet noget godt tilbage til vores liv,” siger Gitte.

For hende er det netop det simple ved kolonihavelivet, hun så godt kan lide. At det er mere primitivt, og at hun skal huske at få tændt op i pejsen, hvis det skal blive varmt i kolonihavehuset– det kommer ikke bare af sig selv.

Lys og mørke

Gitte og Christians kolonihavehus har nogle store vinduespartier, som lukker en masse lys ind i den forreste del af huset. Her er væggene også malet i lyse nuancer indvendigt.

I den anden ende derimod er væggene malet mørke, og parret har skabt en lille hyggehule i den bagerste del af huset med puder, tæpper og pejs.

De store vinduespartier i fronten af huset giver et godt lysindfald. For at understrege det, har Gitte og Christian malet væggene denne del af huset lyse.


Tæppe, puder og pejsen giver i den bagerste del af huset en rigtig hyggekrog, som understreges af det mørke farvevalg til væggene her. 

Flere artikler fra samme kategori

Få hjælp til at bygge dit kolonihavehus

Mads Nielsen, 4. oktober 2023

Blomster i kolonihave

Landidyl i kolonihave

Anna Larsen, 29. juni 2022

Ingerlise kolonihavehus fra Sølund Huse