Kolonihave på stor hjørnegrund med ugeneret udsigt
Her er muligheden for at få fingrene i en af foreningens absolut bedste placeringer. Da A/H Stuvehøjsgaard blev grundlagt, var denne grund den allerførste, der blev valgt – og det er der en god grund til.
A/H Stuvehøjsgaard er en andelskolonihaveforening, hvilket betyder, at foreningen ejer sin egen grund. Vi ligger i naturskønne omgivelser på grænsen mellem Ballerup og Smørum. Her kvidrer fuglene, og roen sænker sig, selvom du kun er 30 minutter fra København. Havens placering langt fra store veje gør, at du føler dig helt ude i naturen.
Grunden er på hele 435 m2, hvilket er betydeligt større end de fleste andre grunde i foreningen. Da alle andelshavere har samme andelsværdi, får du her ekstraordinært mange kvadratmeter for prisen. Som en hjørnegrund har du kun naboer på to sider, og haven støder direkte op til et fredet areal. Det sikrer dig en rolig og naturskøn udsigt, som aldrig bliver bebygget.
Huset er på ca. 45-50 m2 og står på et solidt fundament med indlagt strøm og kloak.
Indretningen byder på:
En god stue.
Køkken/spiserum med næsten nyt køkken og køleskab. Væggene er beklædt med brædder og flotte håndlavede klinker.
Soveværelse og toilet.
Huset trænger til en kærlig hånd og venter på de rette ejere, der vil sætte deres eget præg. Rammerne er sunde, og fundamentet er i orden – et perfekt projekt for dig, der vil skabe dit eget drømmehus. Den nye lokalplan skulle give mulighed for at udvide til 60 m2 samt bygge et 20 m2 anneks/skur.
Økonomi:
Samlet pris: 828.984 kr.
(Heraf andelsværdi: 649.017 kr)
- Stuvehøjgaards Alle 50
- Årlig haveafgift: 10000
828984 KR
Kontakt| Ja | Nej | |
|---|---|---|
| Er der køkken | ||
| Er der vand | ||
| Er der el | ||
| Er der toilet |
| Ja | Nej | |
|---|---|---|
| Er der kloak | ||
| Bopælspligt | ||
| lsolering? | ||
| Møblering? |
