Vores skønne kolonihave i Egebæk Havekoloni søger nye ejere
Da vi er flyttet i hus, er tiden kommet til at sælge vores dejlige kolonihave i Egebæk Havekoloni i Skibhuskvarteret – tæt på centrum, men samtidig med følelsen af ro, grønne omgivelser og sommerliv.
Haven er vurderet til 206.023,30 kr. ekskl. løsøre, men vi sælger den for 175.000 kr. inkl. løsøre.
Vi modtager også gerne bud.
Vi har boet i kolonihaven fra april til september og har elsket, hvordan haven ændrer udtryk gennem sæsonerne. Fra de første blomster og spirer i foråret til sensommerens frodighed og efterårets varme farver – haven er smuk året rundt.
Haven er anlagt af en havearkitekt og rummer masser af flotte stauder, magnolietræ, jordbær, hindbær, vindruer og gode danske æbler. Om sommeren og efteråret er man nærmest selvforsynende med bær. Derudover er der en stor køkkenhave, hvor vi blandt andet har dyrket kartofler, ærter, kål og krydderurter.
Derudover får du:
• Indhegnet have
• Stor terrasse med massivt stort stenbord der kan rumme en masse gæster
• Regnvandssikret have
• Hyggeligt ølhul
• Isoleret hus
• El, vand og luft til luft varmepumpe
• Træktoilet med godkendt samletank
Da vi overtog haven, blev der blandt andet lavet:
• Nyt gulv
• Helt nyt køkken
• Nye fodpaneler
• Renoveret toilet
Løsøre medfølger i prisen, herunder blandt andet bord, havemøbler, stole, haveredskaber, service, kogeplade, kombiovn m.m.
Månedlig haveleje inkl. renovation og vand udgør 294,33 kr.
Vigtigt:
Køber skal sætte sig ind i foreningens regler og vedtægter. Foreningen er i proces med at købe grunden, hvilket betyder, at man på sigt bliver andelshaver og som potentielt set betyder at haven bliver mere værd.
Der er bopælspligt i Odense.
Skriv gerne ved spørgsmål eller hvis I ønsker en fremvisning