OBS. Det er et krav at du bor i Kolding Kommune. Skønt kolonihavehus beliggende i Skovlyst, som er i den nordlige del af Kolding. Foreningen ligger med Marielund skoven i baghaven, og du er derfor tæt på både vand og skov. Selve huset er på ca. 20m2 og derudover er der 15m2 terasse. Huset er hævet, så der er også en kælder, hvor du har plads til grill, redskaber og andre ting. Indvendigt er der installeret et køkkenbord samt en håndvask, hvor der er vandtilslutning. Dertil hører et drivhus, som er på ca. 15m2. Det kan pilles ned, hvis du ikke ønsker at beholde det. Foreningen er en rolig forening, hvor der er tilknyttet et fælles toilet samt vandtilslutning. Der kan ligeledes følge en trampolin med i købet.