Dette spørgsmål er jo kun aktuelt hvis den haveforening du søger optagelse i, ikke er en andelshave, eller er på privat jord.
De fleste haver i hovedtaden og de større byer er alle haveforeninger med ventelistekrav, da de er ejet af kommunen eller underlagt regler fra kolonihaveforbundet.
Hvis det er an andelshave du søger, så er ventelistespørgsmålet uaktuelt, der er jo fri prisdannelse, udbud og efterspørgsel, så kig i bla. den Blå Avis, de lokale ejendomsmæglere eller ved opslag på tavlen ved fælleshuset.
Drømmehuset er jo kun bestemt af størrelsen på din bankkonto.
Hvis der derimod er venteliste, så skal du først skrives på denne for at komme i betragning til en have. Du kan ikke skrives op til en have igennem denne hjemmeside.
Kig på foreningens hjemmeside, hvis de da har en sådan, eller besøg haveforeningen, kig på opslagstavlen ved foreningshuset. Her er der ofte information om hvordan du kommer på ventelisten og hvad det koster.
De fleste haveforeningen har et maksimalt antal der kan være på ventelisten, således at der bliver realistisk at få et hus, hvis man da er på ventelisten.
Antallet af personer på ventelisten er ofte proportionalt med antallet af haver i foreningen, så jo flere haver der er, jo hurtige er det muligt både og komme på venteliste og få et have.
Hvis du f.eks søger en have i en forening med 50 haver, og der bliver solgt 5 haver om året, ja, så tager det jo let 10 år inden du kommer i betragtning.