Aarhus’ dunkende puls forsvinder bag havelågen, når Tilde rykker ud i kolonihaven. Her slapper hun af med datteren Rita, og nyder naturen i både solskin og regnvejr
De lange gange mellem kolonihaver ligger hen øde en tirsdag formiddag i juni. Et stenkast væk suser busser og bilen på Ringgaden, men på Magnoliavej i Charlottehøj Haveforening sniger roen sig langs havelågerne. Haveforeningen i Aahus V har 134 kolonihaven, hvor livet leves i årest lyse måneder.
Tilde er en af dem, som skifter storbylivet ud med kolonihaven, når foråret springer ud og erstatter vinterens grå farver. Sammen med sin datter pakker hun rygsækken og flytter ind i den svenskrøde kolonihave på 40 kvadratmeter.
”Kolonihaven ligger kun 3 kilometer fra vores lejlighed i Aarhus, og det er stadig nemt at komme på arbejde og i skole. Herude er alting nemmere, da vi ikke skal planlægge og pakke for at komme ud,” siger Tilde, som i vinterhalvåret bor i en lejlighed på 58 kvadratmeter i Aarhus.
Udeliv i regnvejr
Hun har løbende renoveret kolonihaven, som i dag består af køkken, stue, soveværelse og badeværelse med plads til vaskemaskine. Huset er indrettet med praktiske loppefund og arvestykker, som kan holde til at overvintre i huset.
”Vinduerne er min mors gamle og har 70 år på bagen. Reolerne er fra det gamle Amtssygehus og fungerer godt til opbevaring. Vi slæber kun tøj og et par andre småting frem og tilbage,” forklarer Tilde.
Den store terrasse med udsigt til haven er en af kolonihavens helt store aktiver. Her nyder mor og datter naturen, selvom foråret og sommeren er våd og blæsende.
”Vi er udenfor hele tiden, når vi er i kolonihaven. Vi bruger meget tid på vores terrasse, hvor der er læ for regn og blæst. Her kan vi både spise og slappe af,” siger Tilde.
”Vi er udenfor hele tiden, når vi er i kolonihaven. Vi bruger meget tid på vores terrasse, hvor der er læ for regn og blæst. Her kan vi både spise og slappe af.”
Ritas havehus
Sidste år udvidede hun kvadratmeterne i kolonihaven med et havehus til datteren Rita. Det er afgørende for Tilde, at der både mor og datter føler sig hjemme i kolonihaven.
”Jeg ønskede et sted til min datter, hvor hun kunne være sammen med veninderne. Før sad de inde på vores køjeseng, men nu rykker de ud i havehuset og har pigehygge,” forklarer Tilde.
I Tildes kolonihave forsvinder verdens lyd for en stund. Her er det kun en enkel plæneklipper og brudstykker af samtaler, som blander sig med fuglenes symfoni.
”Skulderne falder helt ned, når vi kommer herud. Alle jeg kender, kalder det her for en plet, hvor du altid kan komme forbi til en snak. Det er et sted, som jeg aldrig bliver træt af,” siger Tilde.
