En kolonihave er typisk kendetegnet ved at have et større grundareal end en daghave samt mulighed for overnatning indenfor bestemte tidsperioder. Desuden lejes grunden af kommunen eller staten.

En daghave/nyttehave giver ikke mulighed for overnatning, desuden er grundarealet typisk mindre en en kolonihave. En eventuel bebygelse må måske højest andrage 10 m2, og er udelukkende beregnet til redskaber og lign. Daghaver udlejes typisk af kommunen eller staten.

En andelshave er en haveforeninger, der er organiseret som en andelsforening,og som ejer grunden og hvor foreningens medlemmer i kraft af medlemsskabet har brugsret til en parcel af haveforeningens grundareal. Når du køber en andelshave køber du altså dels andelsretten i foreningen og dels et hus, der eventuelt er opført på foreningens grund.

El-, vand-, varme- og spildevandsinstallationer skal naturligvis være i lovlig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, dvs. opfylde kravene i bygningsreglementet.

Derudover kan der være lokale krav, f.eks. krav om tilslutning til det offentlige kloaknet frem for etablering af sivebrønde.

Kolonihaver er omfattet af Lov om kolonihaver (Kolonihaveloven) og Planloven.

Dertil kommer kommunernes lokalplaner og de enkelte haveforeningers regler og vedtægter.

Ud over at beskytte eksisterende områder præciserer Kolonihaveloven, at der skal være offentlig adgang til veje og stier i kolonihaveområderne i sommerhalvåret, så flest mulige kan nyde godt af de rekreative områder.

Planloven pålægger kommunerne at medtage kolonihaveområder i kommuneplanen.

Kommunen er også forpligtet til at oprette kolonihaveforeninger, hvis den udstykker nye kolonihaveområder.

Ud over samfundets almindelige love og regler (f.eks. bygningsreglementet) har især den enkelte kommunes lokalplaner for kolonihaveområder betydning.

En lokalplan vil typisk forbyde overnatning i vinterhalvåret.

Kommunen fastlægger også regler for byggeri i kolonihaver og kan stille betingelser for, hvem der kan leje en kolonihave.

Alle kolonihaver er organiseret som foreninger, der ledes af en bestyrelse.

De fleste af landets kolonihaver er medlem af Kolonihaveforbundet for Danmark (ca. 40.000).

Ifølge Kolonihaveforbundets vedtægter kan man ikke optages i en kolonihaveforening, uden at haveforeningens bestyrelse er inddraget.

Man kan heller ikke være optaget i mere end én kolonihave under Kolonihaveforbundet.

Kolonihaveforbundet har kompetence til at fastsætte værdien af kolonihaver og tilhørende bebyggelse og løsøre.

I 2007 afsagde Højesteret en principiel dom om maksimalpriser for kolonihavehuse.

Retten fastslog, at Kolonihaveforbundets vurderingsregler gælder i hele landet for alle kolonihaver under forbundet.

Kolonihaveforeningen kan have meget detaljerede regler for at sikre, at området er et rart sted at være.

Ofte vil der være krav om, at hækken skal være klippet og haven holdt pæn.

Der kan også være ganske detaljerede regler for bebyggelse, dens udseende, højde osv.

Derudover kan der være regler om deltagelse i fællesarbejde, om dyr eller nattero efter et bestemt klokkeslæt.

Overtræder man reglerne, kan man i yderste konsekvens miste retten til kolonihaven.

Nej, det må du ikke.

Det fremgår af Kolonihaveloven, som dog ikke præciserer forbuddet nærmere.
Som regel forbyder kommunen helårsbeboelse via en lokalplan. En almindelig regel er, at man må bo i kolonihavehuset i sommerhalvåret, men i vinterhalvåret (fra 1. oktober til 31. marts) må man kun undtagelsesvis overnatte, f.eks. i forbindelse med ferie eller weekendophold.

Det kan være meget vanskeligt for kolonihaveforeninger og kommuner at håndhæve reglerne, og det er da også forskelligt, hvor stor indsatsen på området er.

Typisk ligger de månedlige lejeudgifter (husleje) omkring 400-500 kr.
Dette beløb dækker så renovation, vand og alm vedligeholdelse.
Hertil kommer så evt strøm og vedligeholdelses udgifter til hus og have.

Hvis haveforeningen er medlem af Kolonihaveforbundet for Danmark så er priserne underlagt de bestemmelser der er vedtaget af Forbundet.

Prisen kan variere after huset kvalitet, størrelse osv, men typisk ligger prisen under 100.00 kr.

Og du er IKKE forpligtet til at købe løsøre.

Salgsprisen vurderes af et vurderingsudvalg, og det er så prisen.

Hvis der er tale om en Andelshave (her køber du også jorden modsat en Kolonihave, hvor grunden lejes), er prisen højere.

For haver der ikke er medlem af Kolonihaveforbundet for Danmark er der typisk frit salg, og prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel.

Men til gengæld er der heller ikke nogen venteliste.

Ventelisten til en kolonihave kan være meget lang, bare at blive skrevet op kan være et problem.
Opskrivningen til ventelisten åbnes som regel en gang om året, eller når ventelisten når under et bestemt antal.
Selv om du kommer på ventelisten, kan der godt gå lang tid, inden du bliver tilbudt en kolonihave.
Men det kræver altså, at du er skrevet på ventelisten.
Så hold godt øje med, hvornår ventelisten åbner i den, eller de haver, du godt kunne tænke dig et kolonihavehus.
Det skal nævnes, at da haveforeningen Nokken åbnede for ventelisteopskrivning sommeren 2015.
kom der næsten 1.600 mennesker. der var plads til 75 personer på listen.

De fleste haveforeninger er medlem af Kolonihaveforbundet for Danmark, og er derfor underlagt visse retningslinier for både opskrivning (venteliste) og priser.
Men der er også mange foreninger der ikke er medlem, og i disse foreninger er der typisk ingen ventelister, men frit salg.
Det fremgår under de enkelte haveforeningers beskrivelse om de er medlem af Kolonihaveforbundet eller ej.