I en haveforening smukt beliggende ned til Brabrandsøen i Aarhus går Kim Kirkeby og betragter sin kolonihave. Den tidlige sommersol, fuglefløjt og blomstrende æbletræer tegner et billede af, at alt er i balance. Og det er det. For kolonihaven er et frirum med ro og frisk luft for Kim i en vanskelig tid med langtidssygemelding og stress.

Da han fik muligheden for at købe et kolonihavehus i efteråret 2017, var han ikke i tvivl. ”Det har været en gave for mig. Jeg er sygemeldt med hjernehindebetændelse og stress, og det varer længe, før jeg kan arbejde igen.

Kim i sin kolonihave

”Det er mit fristed. Jeg tager herud, bygger og laver det hyggeligt. Det har reddet mig og mit humør,” siger han.

Hfdhf

Kim havde tidligere hus og have, men måtte flytte i lejlighed, da han blev skilt. Og det er ikke så godt.

”Det giver mig uro at gå derhjemme i min lejlighed på 5. sal. Jeg har altid haft det godt med at være udenfor. Så det giver mig en fantastisk ro at være ude i kolonihaven,” siger han og fortsætter.

”Jeg har altid været i vigør, har rejst meget og været vældig aktiv. Nu hvor jeg er ramt af forskellige ting og ikke kan arbejde, er jeg tvunget til at anerkende, at jeg skal holde pause,” siger han.

Kims Kolonihave

Udsigt fra Kims kolonihavehus

Så snart han tager ud i kolonihaven, finder han en ro, som han har ledt efter længe. Nogle dage laver han ingenting, soler sig og nyder det. Andre dage går han og bygger og ordner.

Han har hygget sig med at gøre kolonihavehuset til hans eget efter overtagelsen. De lyseblå vindueskarme er den sidste rest af det turkisblå hus, som stod i kolonihaven, da Kim købte den i 2017. Kolonihavehuset skilte sig ud og naboerne spurgte til, om det ikke snart skulle males. Og det skulle det – samtidig med, at Kim har lavet store ændringer indendørs.

”Det har været en ordentlig omgang at få det lavet i min stil”, siger Kim, som også har lagt trægulv og sat flere vægge op.

Nu har han fået det indrettet, som han kan lide det. Det turkisblå hus er malet sort, men ikke al farve er forsvundet. Gul er yndlingsfarven, hvilket ses på en skriggul kommode i soveværelset, og han overvejer gul mosaik over komfuret. Skydedøren til soveværelset er lavet ud af en nogle gamle rumdelere. Og spisebordet fra en arkitekt og har både patina og gamle malerpletter. Kim går og leder efter ting, som passer ind i den gamle hyggelige stil og ikke er noget, man kan få alle steder. Han har også fundet nogle gamle metallamper, som kan hænge både inde og ude.

[billede af kryderihylden, lamperne udenfor og andet interiør ]

Kim arbejder på at lave hyggelige afdelinger rundt i kolonihaven, som kan bruges i forskellige situationer. Blandt andet har han lavet et stakit for at dele haven lidt op i sektioner. En af stationerne er ved æbletræerne, hvor der både er havebord og hængekøje mellem stammerne. En anden er på terrassen langs huset, som er godt i aftensolen. Og så er der annekset, som står bagerst i haven. Det er et, Kim har bygget til sin søn.

Følelsen af at have et pusterum og et sted at lade op er en, han håber, den yngre generation kan lære noget af. Især med tanke på præstationspresset og alt det, de unge gerne vil nå.

”Jeg håber, han får noget af min fanatisme med kolonihaven. At han bruger haven, kommer herud med venner, griller og soler sig. Der er så mange ting, man kan herude,” siger han.