Brandhøj H/F

Haveforeningen Brandhøj

Beskrivelse

Velkommen i H/F Brandhøj en af Danmarks bedst beliggende haveforeninger lige op til Hedeland det store fredede fritidsareal med alt, hvad hjertet kan begære. Som eksempel kan nævnes friluftsteater, bade og fiskesøer, veteran- og minijernbane, golfbane, ja vi kan blive ved.
H/F Brandhøj blev stiftet i 1986 af Greve, Taastrup og Roskilde kommuner. Der er i alt 136 haver, hvoraf 24 er mindre haver, kaldet minihaver.
Vores haveforening skulle gerne være en oase, hvor medlemmerne kan komme ud, hvor der er lidt "højt til loftet". Hvad enten man ønsker afslapning, dyrkning af haven eller en snak over hækken, er H/F Brandhøj stedet, der kan opfylde disse behov.
I H/F Brandhøj er vi vidt forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde, alder og interesser, men alle er vi en del af et fællesskab, som vi selv er med til at forme indholdet af.

Adresse

  • Adresse: Brandhøjvej 100
  • Postnr: 2640
  • By: Hedehusene