Marienlyst H/F

Haveforeningen Marienlyst

Beskrivelse

Marienlysts beliggenhed på udkanten af byen væk fra større veje gør, at der er en helt unik ro og stilhed. Det er der rigtig mange, der holder meget af, og derfor er høj musik og unødig støj ikke velset.

· Højt til loftet

Marienlyst er en haveforening med mange forskellige mennesker, unge som gamle og af mange nationaliteter. Vi respekterer hinanden og værdsætter de forskelle vi har.

· Fællesskabet

Når man indtræder i haveforeningen, træder man også ind i et eksisterende fællesskab. Vi mener, at det er vigtigt at værne om dette fællesskab, og vi plejer det igennem forskellige aktiviteter igennem sæsonen, som vi gerne ser, at man deltager aktivt i.

· Forpligtelser

Vi blander os ikke i, hvordan man indretter og bruger sin have. Det er dog et krav, at man overholder gældende bestemmelser. Det betyder bl.a. at man skal luge ukrudt i sin hæk og holde området uden for hækken ukrudtsfri.

· Arbejdsdage

Én gang om året skal man deltage i en arbejdsdag af to timers varighed. Her ordner vi fællesarealer, veje og stier, læbælter mv.

Adresse

  • Adresse: Marienlystvej, 8200 Aarhus N
  • Postnr: 8200
  • By: Århus N