Anni er i fuld gang i kolonihaven ved Grindsted, da jeg åbner havelågen med den røde postkasse på. Hun er i gang med at rive blade og smågrene sammen efter at have klippet hæk. Hænderne er solbrune og bærer præg af at være vant til at lave noget. Og hun nyder at være i gang.
”Jeg hygger med det og går i mine egne tanker. Jeg når det, jeg kan. Og så får jeg pludselig en ide og går i gang med noget andet,” siger hun og kigger på en bunke med store sten.
Dem har hun lige fundet bagerst i haven og båret ud i køkkenhaven foran. Nu går hun og overvejer, om de skal bruges som pyntesten et sted eller måske som trædesten i køkkenhaven.
Små hyggekroge
Anni viser mig rundt i haven, og det er tydeligt, at hun hygger sig med at skabe finurlige tiltag og hyggelige indslag rundt i haven. Det er lige fra en skraldespandsskjuler af genbrugsgrene til et tre-på-stribe spil med malede sten på en træstub. Et venligt udseende fugleskræmsel med ansigt, hat og hår. Til en lille tøjsnor med kridhvidt vasketøj og gammeldags tøjklemmer – bare for stemningen skyld.
“Jeg hygger med det og går i mine egne tanker. Jeg når det, jeg kan”.
Anni har dækket op med stribet dug, friske blomster – fra haven naturligvis – og kaffe på kanden. Og det lader til at være en nødvendighed i haveforeningen. For da jeg ankommer kl. 10, har der allerede været to naboer forbi. Sådan er stemningen i kolonihaveforeningen, hvor man kommer hinanden ved og hjælper hinanden.
”Når jeg har haveaffald f.eks. her fra hækken, samler jeg det sammen og putter det i sække. Og så kommer der søde naboer eller venner og hjælper mig af med det, jeg ikke kan have på cyklen,” siger Anni.
Hun fortæller om den forvandling, hendes kolonihave har fået, siden hun købte den for ca. tre år siden. Inden der blev plads til de mindre hyggeprojekter, var der nemlig et stort projekt, der skulle klares. Da Annie købte kolonihaven, stod der et gammelt kolonihavehus på 8 kvadratmeter.
Det gamle kolonihavehus har hun selv revet ned. Og herefter fræsede hun græsset, rev alt tørven op og fik planeret og tromlet. Og så var der plads til det nuværende kolonihavehus, som hun har sat op sammen med sine to sønner.
Herefter har køkkenhaven også fået en ordentlig omgang. Her har Anni fået lavet fire ekstra højbede, så hun bedre kan klare køkkenhaven med ryggen. Grøntsager er der nok af. Højbedene strutter med mynte, bladselleri, gulerødder, rødbeder og purløg.
”Jeg skal have flere blomster i havegangen. Jeg har staudebedet nu, og jeg synes, det er skønt at kunne plukke sin egen buket,” siger hun.
Kartofler i køkkenskuffen
Lysten til at dyrke og have fingrene i jorden er ikke fremmed for Anni. Helt fra hun tidligere boede i rækkehus med sine fire drenge, har lært at være kreativ.
”Jeg fik lov til at have kartofler lige uden for på et fællesareal. Så spurgte drengene, hvad det var for nogle lange pinde på kartofterne. Så vi indrettede en køkkenskuffe til kartoflerne og lod dem spire. På altanen satte jeg tagrender op på skrå som vandingssystem til krydderurterne. Pludselig ville drengene både spise persille og kartofler,” siger Anni.
Anni bor i lejlighed inde i byen og har syv minutter på cykel ud til kolonihaven. Hun har altid syntes, det er sjovt og hyggeligt at gå og rode i jorden, og nu har hun tid til at gøre det. Kolonihaven er et fristed for hende.
”Det er følelsen her. Når jeg kommer tidligt om morgenen og lukker lågen. Så tænker man her er stilheden flyttet ind,” siger hun og fortsætter:
”Det er det bedste, jeg har gjort. Fået min lejlighed og den have her. Jeg har ikke brug for mere. Jeg har alt, hvad jeg kan ønske mig nu,” siger hun.
For alle generationer
Og kolonihaven fungerer som et samlingssted, hvor der bliver brugt tid sammen på tværs af generationerne. Hvor Anni er sammen med sine sønner og børnebørn på en anden måde end derhjemme. Det har været et fælles projekt mellem Anni og sønnerne at få bygget huset. Og senest har den ene søn sat et hegn op omkring noget af terrassen, så den er mere afskærmet.
Også børnebørnene oplever et andet liv i kolonihaven, end de er vant til:
”Her er hverken strøm eller vand. Og toilettet er haveforeningens fællestoilet. Jeg har lavet en lille fin pose med vådservietter og toiletpapir, som man tager med. Det er børnebørnene vilde med. Det er som at være på camping. Det er primitivt, men godt med den tid, vi lever i,” siger hun.
De små nyder at være i kolonihaven. Og selvom de har iPad med, så får den højest ti minutters opmærksomhed, og så er børnene udenfor igen, fortæller Anni.
”De elsker at være her. Så flyder det med legesager udenfor, og vi tumler hele dagen. Vi spiller badminton og tre-på-stribe. Den mindste hjælpe sin far med at bygge og har altid værktøj i hånden. Pigen på 8 siger ’Åh, farmor, skal vi ikke sove her?,’ siger Anni.
